3 - 6 måneder

Her finder du inspiration til hverdagsbevægelser med dit barn i alderen 3-6 måneder
Mere tekst omhandlende denne aldersgruppe samt videoer kommer snart

Forlæns kolbøtte

Barnet skal vende med ryggen mod din mave. Giv barnet et let og kontrolleret tryk på baghovedet, så hovedet bøjes stille fremad, indtil hagen nærmer sig brystet. Før bevægelsen roligt videre, til baghovedet når ned mod madrassen.

Støt barnets hoved ved at placere det mellem dine knæ. Det giver dig en stabil arbejdsposition og skaber de mest sikre rammer for barnet.

Når baghovedet rammer madrassen, fører du hånden videre op langs barnets ryg og griber om numsen. På den måde kan du styre rotationen og sikre, at barnets ben ikke rammer madrassen for hårdt under kolbøtten.

OBS: Vær opmærksom på barnets signaler under hele bevægelsen. Det skal opleves tryg og positiv for barnet – der skal være glæde i bevægelsen.

Bevægelsen understøtter udviklingen af:
Balancesansen
Muskel-led-sansen

Baglæns kolbøtte

Barnet skal vende med maven ind mod din, og du placerer dit hoved mellem barnets ben for at sikre en stabil og kontrolleret position.

Bøj dig derefter frem, så barnet kommer omvendt rundt og hviler med skuldrene sikkert i dine hænder. Hold grebet fast, men fleksibelt, mens du guider barnet gennem den baglæns bolbøtte. Barnet vil som regel lande enten på fødderne eller numsen.

For at skabe bedst mulig kontrol samler du barnets arme let ind mod kroppen, så skuldrene holdes stabile under bevægelsen. Rotationen sker primært gennem et kontrolleret vip i dine håndled. Den afsluttende del kræver en mindre drejning i grebet, og derfor er det vigtigt, at du ikke holder alt for stramt.

OBS: Vær opmærksom på barnets signaler under hele bevægelsen. Det skal opleves tryg og positiv for barnet – der skal være glæde i bevægelsen.

Bevægelsen understøtter udviklingen af:
Balancesansen
Muskel-led-sansen